Slaget om patentdomstolen vil blive tabt på de sociale medier

Afstemningen om EU patentdomstolen til maj er den første EU-relaterede folkeafstemning i Danmark siden de sociale mediers gennembrud, og de sociale medier kommer til at spille en rolle i afstemningen, hvis lige vi aldrig før har set – men som vi måske fik en forsmag på ved den uofficielle folkeafstemning om DONG i januar.



Den handler – som EU-afstemninger altid gør det – om et enkeltsag, der er så kompleks, at kun få af os orker at komme til bunds i selve substansen. Derfor kommer afstemningen til at handle om følelser, symboler og vores holdning til den nuværende regering.

Det er som skabt til de sociale medier, og der er lagt op til massive tæsk til ja-siden.

Afstemningen handler om et symbol

Lad os se det i øjnene: Ingen af os orker rigtig for alvor at sætte os ind i hvad det er med den domstol. Jo, det er vist noget med, at så skal danske virksomheder kun tage patent ét sted i stedet for i 25 EU-lande, og det er jo meget godt. Men så er det jo også noget med, at så kan en udenlandsk domstol dømme danskere og skulle vi ikke hellere selv stå for den slags?

For nej-siden er EU et stærkt negativt symbol. For ja-siden....tja....EU er da OK...noget med nogle billigere varer og noget fri bevægelighed, men altså....det er jo ikke noget, man som sådan er totalt verliebt i. Det der med fredens projekt og 2. verdenskrigs rædsler og den slags er efterhånden kommet godt på afstand.

Så for nej-siden vil det være meget lettere at mobilisere stærke følelser omkring symbolet EU end for ja-siden.

Afstemningen handler om frygt

Traditionelt har EU-afstemninger handlet om at vælge mellem den stærkeste af to former for frygt. Frygten for at vi bliver en provins i tyskland, hvis vi stemmer ja eller frygten for at vi som nation bliver isoleret og ruineret, hvis vi stemmer nej. Frygt er en stærk følelse, og stærke følelser trives godt på sociale medier.

Ja-siden vil skulle skabe en frygt for alt det dårlige, der vil ske for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser, hvis vi siger nej. Det er måske rigtig nok, men i sagens natur jo lidt hypotetisk.

Nej-siden vil skulle skabe frygt for centralisme, at blive trynet af de store lande, og i det hele taget mere EU og mindre Danmark. Det sidste er jo ubestrideligt sandt – en fælles patentdomstol betyder ”mere EU og mindre Danmark”, hvad det så end betyder i praksis.

Når vi ikke rigtig orker at sætte os ind i detaljerne omkring patentdomstolen, bliver det påstand mod påstand, og her kan det let forståelige og ubestridelige ”mere EU”-kort spilles igen og igen i utallige varianter – og det er alt andet lige et noget stærkere kort end det lunkne ”vi skal stemme ja, for ellers vil virksomhederne skulle indsende flere patentansøgninger”.

Nej-siden har også her en gigantisk fordel

Afstemningen handler først og fremmest om vrede

EU-patentdomstolen oser af ufolkelig DJØF-kalkule, og hvem kan mønstre nogen som helst følelser omkring det? Det kan nej-siden. For den vil effektivt formå via de sociale medier at skabe en rammefortælling, der handler om alt muligt andet.

Alt hvad der har med EU at gøre passer perfekt ind i en af de for tiden mest fremherskende diskurser: Os (folket, den almindelige dansker, MIG!) mod dem (Goldmann-Sachs, DJØF-bureaukraterne, Danske Bank, de rige, partihopperne, de afgående ministre med deres pensioner, direktørerne med deres gyldne håndtryk).

Al den opsparede vrede over finanskrise, brudte valgløfter, polske løntrykkere, gyldne håndtryk til grådige direktører, overenskomstindgreb, dårlige togforbindelser, virksomhedslukninger, NemID og spindoktorer kommer til at ligge som en skyggedagsorden for hele debatten og afstemningen. Og vreden skal om noget nok få frit løb på de sociale medier. Der vil blive skrevet og delt flittigt. Læs kommentarerne til de mere end 200.000 online underskrifter mod DONG-salget og få en fornemmelse af, hvor stærk vreden er, og hvor dybt den stikker.

Jamen det har da ikke noget med patentdomstolen at gøre?

Jo! I vredens verden hænger alle de ting fint sammen. For der er kun et OS og et DEM.

Og VI er vrede på DEM- Og der er få ting, der driver deling på sociale medier som vrede og indignation. Det er payback-time for DONG-salget og ministerpensionerne. Det skal de få at føle på Facebook og i stemmeboksen. For det er stort set gratis at stemme nej -  for der er jo ikke noget på spil, sådan for alvor.Og så kan ham Bjarne Corydon få sig en lærestreg.

EL og DF vil have en fest - V og K vil lurepasse

En afstemning om EU – hvad som helst der har med EU at gøre – er en drøm for de to yderpartier, der på dette punkt er næsten 100% i samklang med deres vælgere. Politikere som @PerClausen eller @smbrix vil have en fest på Twitter med korte, skarpe budskaber, som mange vil kunne identificere sig med.
Og ”værdiordfører” Pia Kjærsgaard vil lade udråbstegnene flyve på sin Facebookprofil, hvorfra de vil blive spredt til hendes mere end 50.000 fans og spredt videre igen af dem.

Det er kun en tredjedel af, hvad Helle Thorning har, men tal er ikke afgørende her – det er deling, og Pia Kjærsgaard er en mester i at vælge emner og formuleringer, der egner sig til at dele, mens Helle Thorning på Facebook er leverpostej en mandag i regnvejr på Solitudevej.

Der findes politikere i V og K, der er ganske gode til at kommunikere på de sociale medier også – men de skal nok holde sig i skindet her. For hvorfor ikke gøre som i DONG-salget og lade regeringen stå alene med ansvaret for at forsvare en beslutning, men er enig i? Hvorfor ofre politisk kapital på noget, som aldrig bliver en vindersag? Bevares, det vil da være godt, hvis vi stemmer ja, men et nej vil tilføje Helle Thorning et ydmygende nederlag og være endnu et søm i regeringens ligkiste. Regeringen er tvunget til at kæmpe for et ja – oppositionen kan gøre, hvad den vil.

Hvad SF vil gøre, nu hvor de står frit, ved ingen rigtigt. Partiet kunne nok føle sig fristet til at lave samme manøvre som DF i DONG-sagen og pludselig få betænkeligheder ved et forslag, som de hidtil har bakket op. Under alle omstændigheder forventer de færreste nok at SF bruger deres energi på at mase sig op på de forreste pladser i ja-karavanen. Det er ikke ligefrem hjerteblod for SFs vælgergruppe.

Tilbage til at kæmpe for patentdomstolen står en vingeskudt regering, der ikke kan prale af mange PR-sejre hidtil, ud over dem, som Lars Løkke af og til leverer, når han forsøger at improvisere over for pressen eller i Folketingssalen. Regeringen har ikke ligefrem medvind på de sociale medier – hvis regeringen er FOR noget som helst, kan man nogenlunde sikkert regne med, at "folkestemningen" (eller som Lisbeth Knudsen kalder det: "pøbelvældet") er imod.

Og der er få stjerner i regeringspartierne, der er særligt dygtige til at levere et skarpt synspunkt, en god overskrift, et citat, en kilde og baggrund inden for snærende rammer som et tweet på 140 tegn udgør. Derfor taber regeringen også kampen om pressen.

Pressen vil løbe med

Journalisternes jagt på gode historier døgnet rundt betyder, at de sidder klæbet til Twitter. Og @MrMesserschmidt skal nok være leveringsdygtig i et par gode overskrifter. Da han ofte også er ret velformuleret og tygger tingene grundigt igennem i et blogindlæg, kan han også levere klare, velformulerede synspunkter, der egner sig godt til citat og ser forholdsvis troværdige ud på papir.

Og journalisterne er for de flestes vedkommende som os andre. Enten har de ikke en baggrund, der gør at de kan gennemskue den komplicerede jura bag patentdomstolen eller også har de ikke tid. Det er smalhals i pressen i disse år, og der er altså ingen der har råd til at holde en stab af EU-eksperter siddende parat – specielt ikke, hvis der skal reageres hurtigt, døgnet rundt. Og det skal der. Netavisernes og 24-timers nyhedskanalernes hjul kværner ubønhørligt og stiller krav om at skrive og publicere i en fart, før de andre gør det.

Der er ikke tid til at faktachecke og researche alt for meget. Hvis der er en god overskrift og et skarpt synspunkt, så er det derudaf og videre til næste historie. Ja undskyld, kære journalister – det er måske lidt generaliserende, men det er vel i det store og hele sådan det er.

Læs i øvrigt, hvis du vil være klog, Benjamin Rud Elberths fremragende blogpost om Twitter og nyhedernes anatomi. Og nu du er ved, så læs Journalisten.dk's dugfriske artikel om spredning af politiske historier til pressen via sociale medier - hvor den Elberth også leverer et bidrag.

Pressen bliver ligesom os andre revet med af strømmen i de sociale medier, og strømmen er overvejende negativ. Prøv at følge #patentdomstol på Twitter og se selv, hvilken vej pilen peger. Nej-synspunkterne er allerede dominerende, nu inden debatten er kommet i gang og følelserne i kog.

Derfor vil nej-siden også erobre dækningen i mainstream-medier.

Aktuelt er 48% af danskerne for patentdomstolen og kun 19% imod. Når nej-siden for alvor får fyret op under deres kampagne, vil ja-sidens forspring hastigt svinde ind, og jeg er klar til at lægge hovedet på blokken og vædde en kasse øl med den første, der melder sig, om at det ender med et nej til patentdomstolen på valgdagen. Nogen der er friske?

Dette indlæg har også været bragt på Kommunikationsforum.